ØLSKOLE – KEND DIN ØL!

– 6 lørdag eftermiddage med smagfulde øloplevelser.

Hold 2: Ølskole – kend din øl!

Sted: Hundested Kino, Strandvejen 47, 3390 Hundested

Pris: 990 kr. for alle 6 smagninger inkl. øl & snacks

Indtil årtusindeskiftet var øl lig med pilsner. Det har ændret sig markant. I 2023 var der 237 bryggerier i Danmark, der tilsammen sendte 1847 forskellige øl på markedet, så du har sandelig noget at vælge mellem og det kan være svært.

Det er hér ølskolen kommer ind i billedet. Efter de 6 planlagte lørdag eftermiddage vil du kende dine foretrukne øl og sandsynligvis også have udvidet dit repertoire.

Din ”ØLlærer” bliver Flemming Holst der er medlem af Hundested Kinos arrangementsgruppe, medlem af Danske Ølentusiaster og har holdt øl-foredrag siden 2005.

Ølskolen bliver afholdt i hyggelige omgivelser i Hundested Kinos café.

Tilmelding påkrævet

Tilmelding kan ske på mail: post@hundested-aftenskole.dk

HUSK at angive holdnummer, dit navn, e-mail og telefonnummer

Du modtager en mail med bekræftelse af din tilmelding. Kursusgebyret betales herefter indenfor 8 dage. Ved udeblivelse af betaling frigives pladsen igen uden yderligere varsel.

Dit navn er din adgangsbillet til arrangementet. Navnet oplyses i døren ved fremmøde.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Hundested Kino og Hundested Aftenskole.

PROGRAM

Lørdag den 28/09 2024, kl. 15.00 – 17.00

Øltyper og hvordan man smager øl
Der er 16 forskellige øltyper og denne eftermiddag vil vi komme igennem 7 af dem. Vi smager lette øltyper, både de lyse og mørke over de lidt stærke og frem til de mørke og stærke. Du lærer hvordan du smager og vurderer øllet.

––– 

Lørdag den 26/10 2024, kl. 15.00 – 17.00

De lyse øl. Tradition og historie
Pilsner, Hvede, Pale Ale, IPA. Vi smager 7 forskellige og går i dybden med de lyse øltyper, hvor der også knytter sig rigtig meget historie til.

–––

Lørdag den 23/11 2024, kl. 15.00 – 17.00

Juleøl
Vi nærmer os jul, så hvad skal drikke op til højtiden? Hvordan opstod traditionen med juleøl? Kan man drikke øl til julemaden og i så fald hvilke? Det er nogle af de spørgsmål du vil få svar på denne eftermiddag. Det er stærke sager vi skal igennem, så vi nøjes med 6 forskellige øl denne gang.

–––

Lørdag den 25/01 2025, kl. 15.00 – 17.00

Belgiske øl. Belgien, øllets mekka!
Det er vinter og vi holder os til de stærke øl og ”kun” 6 smagninger. Rejsen går til Belgien med deres trappist og klosterøl, hvortil der knytter sig masser af spændende historier. Det er øl der varmer godt på kolde dage

–––

Lørdag den 22/02 2025, kl. 15.00 – 17.00

Eksamen = blindsmagning
Nu bliver det spændende. Du skal til ”eksamen” i form af en blindsmagning. Der vil blive serveret 7 forskellige øl der har det tilfælles, at du har smagt dem på en af de tidligere 4 eftermiddage. Der bliver uddelt point og vinderen får en gevinst, bestående af de 7 øl der indgår i blindsmagningen. Alle får et diplom og vi kårer den bedste øl.

–––

Lørdag den 29/03 2025, kl. 15.00 – 17.00

Beerwalk. Hvilke øl kan vi smægte os i lokalt?
Hundested og Lynæs er beriget med mange gode ølsteder. I Hundested Kinos café smager vi 4 forskellige øl, der findes på øl-kortet hos lokale spise- og udskænkningssteder. Efterfølgende går vi ned til Halsnæs Bryghus, hvor går ombord på Øl Planken der består af 4 aktuelle fra deres haner. Her siger vi pænt farvel til hinanden, eller måske på gensyn?