Powerfit, stretch & Relax – hensyntagende

Sjov konditions- og muskeltræning. Det kræver ingen forudsætninger at være med, kun beslutningen om at være din krops nye bedste ven. Jeg sørger for, at du bliver udfordret på netop dit niveau, om du er nybegynder eller øvet, så du går stærkere og gladere hjem.

Vi træner funktionel træning med optimal effektivitet så dine muskler og led i hele kroppen aktiveres. Vi varmer grundigt op og træner balance, styrke, mobilitet, fleksibilitet og udholdenhed. Du får pulsen op, øger muskelmassen og forbrænder fedt.

Du bestemmer selv, hvor hårdt det skal være være og derfor får du også maksimalt udbytte uanset dit niveau.

Vi bruger TRX Suspension Trainer, et udfordrende og sjovt træningsredskab, som blev skabt hos The U.S.Navy, for at sikre en alsidig og progressiv træning. 6D sliding måtter og elastikker samt massagebolde og måske en foamroller til slut.

Underviser Betina Wegner er uddannet psykomotorisk terapeut, fitness og aerobicinstruktør, personlig træner, vægtstoprådgiver, pilatesinstruktør samt har gennemgået TRX kvalificeringskurserner STC, FTC, GTC samt TRX yoga.

TILMELDING

Send en email til post@hundested-aftenskole.dk.

HUSK at angive holdnummer, dit navn, e-mail og telefonnummer. Du vil snarest herefter modtage en bekræftelse på din tilmelding.

Hold 27

Start: Ons. d. 11/09 2024

Tid: kl. 17.00 – 18.30

Lektioner: 50 – 25 mødegange

Pris: 1.940 kr.

STED:

Gubben, 1. sal
Nørregade 11B, Hundested

UNDERVISER:

Betina Wegner

Tlf: 26 25 09 48

BEMÆRK

Tilmelder du dig flere hold om ugen, ydes der rabat på 200 kr.

Hensyntagende hold er hold med særlig tilrettelagt undervisning for deltagere med f.eks. svag eller dårlig ryg, knogleskørhed og lign., samt livsstilssygdomme. Prisen er den samme som på vores almindelige hold, men med færre deltagere. Da der til disse hold ydes et større kommunalt tilskud til disse hold, skal deltagerene ved opstart attestere, at de er bekendt med vilkårene på disse.